Planlæg nytårsaften i god tid

Det er oktober og måske er nytårsaften ikke lige det der ligger først i dine tanker. Vi er ikke engang kommet i gang med julen endnu. Det er selvfølgelig sandt, men alligevel anbefaler alle eksperter at man får planlagt nytårsfesten i god tid, hvis man vil undgå stress og vil have den perfekte fest.

Vidste du at der findes mennesker med nytårsfobi? Fobi er måske et hårdt ord, men det drejer sig om forventninger, der sjældent lever op til sig selv. Nytårsaften bliver altid udråbt til “årets fest” og hvor tit sker det, at det rent faktisk også er årets fest? For at overkomme denne skepsis og potentielle skuffelse, er det altså en god idé at være tidligt ude med planlægningen af nytårsfesten, hvis det er dig der står med værtsskabet.

I Danmark er det tradition hos mange at mødes med de samme venner hvert år til nytår og holde en traditionsrig fest sammen, hvorefter man hopper, går eller danser ind i det nye år. I år er det 2015, vi skal ind i.

Nytårsplanlægning

Det er en god idé at bruge Facebook til planlægningen, så alle gæster kan følge med løbende og se hvad de eventuelt skal stå for eller bidrage med. Opret en Facebook-gruppe med kun jer, der skal med til festen i. Det er nemt og praktisk – og så kan den jo bruges igen til næste år.

Du kan enten vælge at lave et sammenskudsgilde, hvor alle gæster bidrager med en ret eller andre ting. Dette kræver en del planlægning af menu, indkøb, for ikke at snakke logistik på dagen. En anden og nemmere mulighed er at bestille al maden udefra og finde et firma, der tilbyder nytårsmenu catering. Vi kan her anbefale Madkonceptet, hvis festen skal holdes i København. De har en virkelig lækker nytårsmenu, der samtidig er til at betale.

Så er der drikkevarer. Her anbefaler vi at uddelegere. Man kan enten sige at folk selv skal medbringe drikkevarer til eget brug, men man kan også dele ud, så nogen står for champagne, andre for øl og andre igen for vin osv. Det er helt op til jer selv, hvad der virker nemmest.

Et sidste råd er at lægge et budget for nytårsfesten, så udgifterne ikke løber ud af dine hænder. Det er ikke fedt at krydre 1. januars tømmermænd med økonomiske tømmermænd.

Rigtig god fornøjelse med planlægningen og god fest ind i 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *