Hvad serien fra LEGO Minecraft Indeholder

LEGO Minecraft er en serie, som tager udgangspunkt i det populære computerspil af samme navn. Spillet er populært blandt både drenge og piger fra 5 år og op. I Minecraft går det ud på at overleve i din helt egen verden, ved at finde ressourcer som træ, mad og våben, så du kan bygge en hytte og forsvare dig mod monstre der kommer frem om natten. I LEGO Minecraft får du hele din egen verden for enden af dine fingerspidser, og kan bygge alt det du kender fra spillet på computeren – træhytter, våben, træer, bjerge og meget andet. Når du har bygget din hytte skal du passe på zombier, edderkopper og creepere som bliver vakt til live om natten, eller i de mange mørke grotter! Bag LEGO Minecraft serien gemmer der sig utrolig mange timers leg for både drenge og piger i alle aldre. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan din verden skal se ud – bare pas på creepere!

steve-fra-minecraft

Gode idéer til lege med LEGO Minecraft.

Med produkter fra serien LEGO Minecraft kan du lege en hel masse ting. Prøv f.eks. at brug klodserne derfra sammen med nogle af de andre produkter fra LEGO – så kan politistationen fra LEGO City pludselig blive overfaldet af zombier eller creepere. Eller du kan bygge en træhytte på toppen af brandstationen – så du er klar til at skyde edderkopperne som kravler derop! Når du har bygget produkterne – uanset om det er en gård, grotte, træhytte eller noget helt andet –  så prøv at sætte dem rundt omkring på dit værelse, og leg at det er baser hvor monstrene ikke må komme ind! Skyd skeletterne med bue og pil fra toppen af reolen, men pas på zombierne under sengen! Der findes masser af muligheder for leg med produkterne fra LEGO Minecraft, som kan leges af børn i alle aldre – slip fantasien løs!

Få det populære computerspil Minecraft i din hule hånd med LEGO Minecraft!

Med LEGO Minecraft kan du få det populære computerspil i hænderne, og skabe din helt egen verden. Du kan vælge at bygge en kopi af din egen verden fra computerspillet, eller være endnu mere kreativ, og bygge noget nyt – du bestemmer selv hvordan du vil lege med LEGO Minecraft. I serien findes både træhytter, grotter, miner, ørkenhuse og en masse andet. Målet er det samme som i computerspillet – overlev natten igennem uden at blive overfaldet af monstrene som sniger sig ind på dig, og byg din base større og større jo flere råstoffer du samler! Alle produkterne fra serien kan kombineres, så du får en hel verden med både ørkener, snelandskaber og grotter, du skal beskytte mod de farlige monstre!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *