Får du den hastighed på dit bredbånd, som du er blevet lovet?

Alt for mange forbrugere, har gennem tiden været ude for, at de ikke har fået den hastighed på deres bredbånd, som de er blevet lovet af deres bredbåndsleverandør. Derfor valgte man for et par år siden at skærpe reglerne, så det nu ligger helt fast, at bredbåndsudbyderne ikke må reklamere med en hastighed, som de ikke kan levere.

Mange forbrugere bestiller gerne hurtigt bredbånd. Og de betaler også gerne, hvad den hurtige forbindelse koster, men gennem årene er mange blevet skuffede over det, som de troede ville være lynhurtigt internet. Reglerne for, hvordan udbyderne måtte markedsføre deres bredbåndshastigheder var nemlig noget uklare, og derfor var det svært for forbrugerne at stille noget op.
Men det er anderledes nu. I dag skal den hastighed, udbyderne lover, også svare til den hastighed, forbrugeren modtager – og ikke kun klokken 4 om morgenen. Nu skal den lovede hastighed rent faktisk afspejle den nettohastighed forbrugeren kan forvente i det, man anser for at være den normale brugsperiode. Altså mellem klokken 07.00 og 01.00. Det er altså i denne periode, du skal teste din internethastighed, hvis du er i tvivl om, om din udbyder leverer den vare, du betaler for.

Op til 20 Mbit bredbånd

Det er dog stadig tilladt for udbyderne at markedsføre en bredbåndsløsning med op til en bestemt hastighed. Og det kan gøre det svært for den enkelte forbruger at gennemskue, om udbyderen leverer den aftalte ydelse eller ej.

Ifølge reglerne skal 80% af forbrugerne nemlig have den maksimale ”op til” ydelse, men når man ikke har kontakt med de øvrige kunder, er det svært at vide, om man selv hører til blandt de heldige 80% eller blandt de knap så heldige 20%. For at måtte opgive en ”op til” hastighed i sin markedsføring, er udbyderen dog også pålagt at opgive en minimumshastighed i markedsføringsmaterialet. Og reelt er det denne minimumshastighed, der er mest relevant for forbrugeren, for det er udelukkende den, man kan tage udgangspunkt i, hvis man vil klage over sin bredbåndshastighed efter man har testet den.

Og det er heldigvis forholdsvist let at teste sin bredbåndshastighed. Man skal bare sørge for, at det kun er en computer, der er koblet til routeren, når man tester, og så bør man tilkoble computeren med et kabel frem for en trådløs forbindelse. Der kan nemlig gå hastighed tabt gennem de trådløse forbindelser, og dette tab er udbyderen ikke ansvarlig for.

Når alt er på plads, finder man den hjemmeside, man vil bruge til testen. Mange udbydere har deres egne hastighedstests, men stoler man ikke på dem, kan man prøve flere forskellige umiddelbart efter hinanden.

Find de bredbåndsudbydere du ønsker at teste på websitet Bredbåndsguiden.

Viser testen, at hastigheden er markant lavere, end det man bliver lovet i sine abonnementsbetingelser, bør man kontakte sin udbyder, så de får mulighed for at rette op på hastigheden eller som minimum at få tilpasset prisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *