En billig og solid løbesko fra Puma

Faas er et jamaicansk ord for hurtig, og det må man sige Faas-serien fra puma er. Til en utrolig lav pris, får man et par løbesko, som er bygget lige netop til din løbestil. Man skal nemlig blot vurdere, hvor tung en løber man er, og så vælge efter det. Man kan så vælge fra Faas 100 til Faas 1000, og jo højere tallet er jo bedre passer de til en tung løbestil. Det har naturligvis også noget at gøre med, hvor man løber. Hvis man vælger at løbe på asfalt, skal man have en sko med højere stødabsorbering, end hvis man løber på stier rundt omkring.

Jeg har gennem de sidste 2 år brugt 2 modeller af Pumas Faas-serie. Skoen Faas 500 har jeg brugt som min primære løbesko, og den har fulgt mig godt. Jeg har tidligere haft lidt problemer med ankelskader, men har ikke haft nogle, mens jeg har brugt disse til løb. Skoen er meget let og giver en god frihed til at lave ændringer i løbebanen. Det gør den ideel til forskelligformet løb, som intervalløb eller lign. Jeg har også anvendt en Faas 300, som jeg har anvendt som fritidssko og til at styrketræne i. Alt i alt kan jeg varmt anbefale begge modeller, da de begge kan købes for under 700 kroner, får man rigtig meget sko for pengene. Skoene er specielt gode om sommeren, da de er super godt ventileret, men jeg har et par gange været i vand med dem, og de virker egentlig også til at være næsten vandtætte. Det er rart når det regner, så man ikke får ekstra kilo vand at slæbe rundt på.

For nu at gå lidt mere i de tekniske detaljer ved Faas-modellen, så er skoen utroligt let, med et lille drop i hælen. Det betyder at man er tvunget til at lande på midt og forfod, og dette giver et mere naturligt løb, lidt ligesom at løbe i bare tær. Det betyder også, at man i starten kan opleve, at det er hårdt for læggen, da den skal arbejde lidt mere for nogle, som ikke er vant til det. Dog mærker man hurtigt, at man får et bedre afsæt, og man får en næsten flyvende løbestil. Skoens design er ret typisk for løbesko, og man vil helt sikkert kunne finde et par, som passer lige netop til ens personlige præferencer. Prøv evt. at kigge efter Footmall sko online.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *