nyhedsarkiv
Ungdommen for en revolutionær 1. maj
Vi vil mere end velfærd
I samfundsdebatten bliver der ofte sat lighedstegn mellem venstrefløjen, arbejderbevægelsen og velfærdskampen. Men nedskæringerne i velfærden er ikke den eneste kamp, og slet ikke endemålet for en socialistisk politik. Velfærden bliver hastigt udhulet af et profitorienteret system, og den eneste måde at skabe en holdbar social velfærd er derfor med en total forandring af samfundets grundlæggende forhold.
De rigtige svin er i DF
Aktivister fra Rød Ungdom Aalborg bevæger sig i disse dage ud i Aalborgs supermarkeder og sætter klistermærker med budskabet ”De rigtige svin er i dansk folkeparti, 100% dansk svin, 100% fremmedhad” på et udvalg af svinekød.
Rød Ungdom Aalborg har valgt netop denne provokerende udtalelse for at sætte Dansk Folkepartis egne udtalelser i perspektiv. For selvom DF bruger pæne formuleringer er deres budskaber lige så harske at sluge som Rød Ungdoms linjer om Dansk Folkeparti som svin. Forskellen på Dansk Folkeparti og Rød Ungdoms udtalelser er dog at Dansk Folkeparti ikke holder sig til en provokation, men bliver ved med deres fremmedfjendske udtalelser og konsekvent forfølger alle der ikke ligner dem selv eller har den samme kultur. Den slags fremmedhad ødelægger vores samfund og fjerner den plads til forskel, der burde være en selvfølgelighed.
Rød Ungdom Fredagscafe/Rejsegilde
Nu er vi (nærmest) færdige med istandsættelsen og indretningen af vores lokale i det nye Socialisternes Hus, og det vil vi gerne fejre ved at indbyde til fredagscafe/rejsegilde på fredag 22. januar fra kl. 18.00.
Så tag dine rareste kammerater under armen og tag dem med til Rød Ungdom Fredagscafe - nu med rejsegilde. Der er som altid øl og andre drikke til overraskende lave priser, samt spændende, skøre og røde indslag undervejs.
Alt overskuddet går til nødherberget for udenlandske statsborgere.
Vi ses.
Filmaften i Rød Ungdom
Kom til sygt svedig filmaften på Socialisternes Hus! Vi skal se film om sociale kampe og om hvor nedern systemet er. På bedste solidarisk og direkte demokratisk vis vælger vi hvilke film vi vil se.
De film der er i spil er:
- Capitalism: A Love story: Michael Moores nye film om kapitalism...en.
- Battle in Seattle: Spillefilmen om de legendariske blokader under topmødet i Seattle.
-Coconut Revolution - Bougainville: Our Island, Our Fight: Dokumentar om den grønne revolution på øen Bougainville.
- The story of Stuff: En kort film om produktion og forbrug, og deres konsekvenser for verden.
Det bliver virkelig hyggeligt og der vil være popcorn og sodavand til folket!
Rød Ungdom deler tusinder af kroner ud til danskerne!
Regeringen skærer ned på alle områder i deres nye finanslov, så vi føler det som vores ansvar at give danskerne penge så alle har til dagen og vejen og kan betale for skoler, sygehuse og andet i dette nye privatiserede samfund.
Mandag d. 12/10 kl.16.00 vil der blive kastet store summer penge ud over Nytorv i Aalborg fra tårnet på hjørnet af Bispensgade. Dette gøres som en kommentar på finans og velfærdspolitikken i det danske land, og for give danskerne lidt til at stå imod med nu hvor de i mindre og mindre grad kan regne med det økonomiske sikkerhedsnet som den danske velfærdsstat ellers har været garant for.
Den almindelige borger på gaden har også fortjent at have råd til at klare sig i samfundet så det ikke kun er de rige der har råd til sygehuse, uddannelser og ældrepleje, derfor vil gaderne mandag blive fyldt med pengesedler der regner fra himlen for at udligne den ellers ulige fordeling af goder i vores samfund.
Cykeldemo for klimaet
Lørdag d. 22. August kl. 12.00 er der cykeldemonstration i Aalborg. Under cykeldemonstrationen vil vi besøge Nordjyllands klimasyndere i en klimavenlig cykelkaravane, og forsøge at skabe opmærksomhed omkring klimaproblemet og dets årsager. Undervejs vil der være taler og musik.
Foreløbelig ser ruten således ud:
Vi starter på C.W. Obels Plads kl.12, hvor der vil være en tale om Klima-svinet Mærsk, derefter cykler vi ud ad Vesterbro, Prinsensgade, Jyllandsgade, Karolinelundsgade til Østerbro. Derefter forsætter vi hen til Shell hvor vi vil holde en tale, hvorefter vi cykler videre ud ad Gasværksvej hen til olietankene, for at ende hos Portland hvor der vil være endnu en tale.
På vej tilbage kører vi ad Rørdalsvej, Øster Allé, Norgesgade, Sjællandsgade hvorefter vi ender i Øster Anlæg.
Derfor gør vi det:
Vi vil cykle fordi klimasynderne må holdes til ansvar, og det er op til græsrødderne og almindelige mennesker at sørge for at dette sker, nu hvor politikerne lover i pose og sæk uden reelt at udrette noget. Vi besøger de forskellige lokaliteter i Aalborg som nævnt i ruten, for at skabe opmærksomhed om at nok har mange lovet at forbedre deres klimapolitik, men det er slet ikke nok! Der skal store ændringer til og de skal begynde NU!
Forberedelse:
Vi begynder allerede at forberede os til demonstrationen fredag d. 21 med en mindre event. Hvor vi vil dele flyers ud og pimpe vores cykler, vi stiller bl.a. noget gejl til rådighed, så vi er klædt på til en festlig demonstrationen lørdag. Så mød op på Gammel torv d. 21 kl. 16.00 med din cykel og dit vildeste pimp!
Allerede bekræftede deltagere:
Rød Ungdom
Greenpeace
Socialistisk ungdomsfront Aalborg
Unge mod EU
Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis Ungdom Aalborg
Kommunistisk Parti
EU-fri zone
Rød Ungdom har, pr. 4. juni, oprettet en EU-fri zone ved Frøspringvandet, hvor EU's reglementer og direktiver er sat ud af kraft, og der derfor er plads til demokrati, fred, miljø og sundhed.
I Zonen er dit miljø og din sundhed sikret, i modsætning til EU hvor der kun tages hensyn til det uhæmmede interne marked, som tillader skadelige stoffer og gennemtvinger en ineffektiv klimastrategi som hæmmer de nationale og internationale initiativer.
I Zonen har vi erkendt, at strejkeretten og danske overenskomster er grundpillerne i vores velfærdssamfund og at når vi tilkæmper os rettigheder på arbejdsmarkedet er det kampen for de mange og ikke for de få. Udenfor Zonen, i EU, bekæmpes og ødelægges vores rettigheder, og dermed grundlaget for fagforeningerne og velfærdssamfundet, igennem urimelige og fjerne beslutninger i EF-domstolen.
Lederne i EU har besluttet sig for oprettelsen af et EU-militær, hvor alle medlemslande forpligter sig på konstant oprustning, og altid at være parate til at gå samlet i krig, hvis de store lande siger til. I Zonen går vi ikke ind for krig og oprustning på andre landes præmisser, og vi går i stedet ind for arbejdet for fred igennem internationale samarbejder.
Her i Zonen har vi demokrati og folket og de folkevalgte har indflydelse. Vi arbejder for et nært og gennemsigtigt demokrati, hvor folk ved hvad fanden der foregår. I EU sidder kommissærerne på alt magten og ingen af disse er folkevalgte. Det valgte parlament kan kun afvise forslag, og kommissionen er ikke forpligtet af disse afvisninger. EU ligger udenfor demokratisk rækkevidde og er fuldstændigt uigennemskueligt for den almindelige dansker!
De eneste der fører en aktiv kamp for et EU-frit Danmark er Folkebevægelsen mod EU, og Rød Ungdom anbefaler derfor alle at stemme på dem til EU-parlamentsvalget d. 7/6, så vi alle kan opleve at være en del af en EU-fri Zone.
Intromøde i Rød Ungdom
Rød Ungdom inviterer til intromøde for alle interesserede onsdag d. 6. maj kl. 18.00 på Socialisternes Hus.
Vi er en anderledes politisk ungdomsorganisation uden et voksenparti til at fortælle os, hvad vi skal mene. Er du interesseret i en anden verdensorden, hvor der tages hensyn til mennesker i stedet for en evig jagt på profit og klam kassetænkning, er Rød Ungdom sikkert noget for dig.
Socialisternes Hus ligger Nytorv 13 b, 9000 Aalborg.
Vel mødt!
Rød Ungdom aktionsuge
I uge 13 går Rød Ungdom Aalborg til den med aktioner og aktiviteter.
Mandag: SU-aktion på Aalborg Katedralskole![]()
Tirsdag: SU-aktion på Aalborghus Gymnasium![]()
Onsdag: Addbusting ![]()
Torsdag: Bankaktion![]()
Vi ses på gaden.
Rød Ungdom Fredagscafé for et Frit Palæstina
Så er der festlig fredagscafé fredag d. 6 februar, fra klokken 16:00.
Hygge, flinke mennesker, god musik og billige øl. (8 kr. stykket)
Klokken 17:00 vil der være et spændende oplæg fra en tidligere fredsvagt, der vil fortælle om hans oplevelser som fredsvagt i de besatte områder. Desuden vil der være infomaterialer om konflikten mellem Israel og Palæstina, palæstinensernes kamp for frihed samt om solidaritetsbevægelserne.
Ingen reklamer tak
Rød Ungdom Aalborg har lavet en plakat som et modsvar til reklamepladser solgt af det offentlige.
Vi er stærke modstandere af, at alle, der bevæger sig i det offentlige rum, bliver gjort til forbrugere gennem en konstant eksponering for reklamer.
Det er en klam og på mange måder udemokratisk tendens, at private virksomheder nødes til at købe sig reklameplads af forskellige kommunale og statslige instanser. Det er bestemt ikke i orden, at folkevalgte politikere på den måde gør knæfald for så ensporede interesser. Ikke blot i udendørs fællesrum, men også i stigende grad på uddannelssteder og offentlige institioner.
Et barn er dødt i Betlehem
20. december afholdte Rød Ungdom Aalborg en aktion mod Israels undertrykkelse af det palæstinensiske folk, under overskriften "Et barn er dødt i Betlehem".
Fredagscafe
Rød Ungdom gentager succesen fra mange tidligere gange og holder endnu en spektakulatal og fænemonatisk Fredagscafé! Arrangementet løber af stablen i Socialisternes Hus på Nytorv og sparker mega ass. Foruden det gode selskab og øl til en femmer kan dette extravaganza også prale af fed musik, tequila og flere øl til en femmer!
Forspild ikke denne chance for at have det super sejt og samtidig hjælpe Rød Ungdom til at spare sammen til en projektor. Billige øl, velgørenhed og skæg og ballade har aldrig før været samlet i en så lettilgængelig og bombastisk pakke.
Kom glad!
Sted: Socialisternes Hus, Nytorv 13b
Tid: 28. november fra kl. 16.00
Kulturnatten
Hvis du ikke oplevede Rød Ungdom Aalborg til Kulturnatten, kan du nu se videoerne her på siden.
Anti-racistisk koncert
Skolestartskampagne
Rød Ungdom Aalborg holder en række introarrangementer i forbindelse med skolestarten. Vi besøger bl.a. en Aalborgs gymnasier og holder centrale intromøder på Socialisternes Hus, Nytorv 13B.
Nu må de da snart forstå det
Mange tak Irland
Endnu engang har EU-eliten lidt et svigende nederlag. Irerne har stemt nej til Lissabontraktaten, den modificerede forfatnings-traktat som blev forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland, og dermed er den traktat forhåbentlig endelig død - og udbyggelsen af unionen sat på stand-by.
I Rød Ungdom er vi irerne evigt taknemmelige, for de har sat en stopper for et projekt, der er så udemokratisk og borgerligt at ingen andre EU-lande har turdet sætte det til folkeafstemning. Vi mener at Lissabon-traktaten skulle have været til afstemning i alle EU-lande, men kujonerne i de åh så EU-glade partier turde ikke - af frygt for at europæerne kan tænke selv, og af frygt for at undergravningen af demokratiet skulle blive bremset.
I Rød Ungdom mener vi grundlæggende at EU er et anti-demokratisk projekt der skal bane vejen for neo-liberalisme og ukontrolleret kapitalisme. Derfor mener Rød Ungdom at EU bør nedlægges og erstattes af et mellemfolkeligt og demokratisk samarbejde mellem lige nationer, og vi arbejder derfor for en dansk udmeldelse af EU.
Irerne har gjort det vi blev nægtet. Godt arbejde Irland, og tillykke til alle europæere.
Forsvar velfærden - Støt strejken
Rød Ungdom støtter de strejkenes krav om en lønstigning på 15 pct., mandeløn til kvindefag, og nedsættelse af en ligelønskommission.
Konflikten er en kamp om hvorvidt vi skal bevare og udbygge den kollektive, skattefinansierede velfærd. Vi opfordrer samtidig regeringen til at afsætte flere penge til kommunerne og regionerne, så lønrammen bliver større. Men vi siger klart nej til et regeringsindgreb, som vil betyde en forringelse af de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold, samt en forringelse af velfærden på længere sigt. En markant højere løn vil gøre det mere attraktivt at arbejde indenfor det offentlige, og det vil sikre at vi i fremtiden ikke mangler arbejdskraft indenfor velfærdens kerneområder. Vi vil ikke længere finde os i at folk der arbejder med livsvigtige opgaver ikke får en løn, som er deres ansvar og arbejdsindsats værdig.
KAMPEN FORTSÆTTER - FORTSÆT STREJKEN!
FOR LIGELØN NU! FORSVAR VELFÆRDEN!
NEJ TIL REGERINGSINDGREB!
1. maj er klassekamp
Sjældent har arbejderkampen været mere aktuel på 1. maj, end i år.
I øjeblikket kæmper en række fagforbund og deres medlemmer en brav kamp for at rette op på den mangeårige skævvridning af lønforholdene, der er fundet sted. Det gør de med en glæde og kampgejst, som helt overdøver postulaterne fra mørkemændene i regeringen og Kommunernes Landsforening. Det er en kamp vi i Rød Ungdom Aalborg støtter fuldt og helt op om.
Som altid kan vi findes i Kildeparken, hvor vi har en bod og udfører forskellige happenings.
Rigtig god 1. maj!Aalborg erklæret uafhængigt af EU
Rød Ungdom Aalborg erklærede tirsdag d. 25/3 klokken 16:00, i en symbolsk aktion, Aalborg uafhængigt af EU og indrettede Aalborg rådhus til midlertidig regeringssæde for Det Frie Uafhængige Demokratiske Aalborg.

